Om ældretilsynet

Ældretilsynets opgave og formål

Ældretilsynets primære formål er at støtte plejehjem og leverandører i at sikre kvalitet i helhedsplejen. Dette gør de gennem en læringsorienteret tilgang. Det betyder, at tilsynet fokuserer på rådgivning og faglig sparring for at forbedre kvaliteten i ældreplejen landet over.

Ældretilsynet foretager risikobaserede tilsyn og fører derved tilsyn med enheder, hvor der er størst sandsynlighed for kvalitetsudfordringer. Alle plejehjem og helhedsplejeleverandører vil som minimum modtage et tilsyn inden for fem år.

Ældretilsynet anvender plejeoverblikket til at understøtte dets arbejde og fører tilsyn med alle plejehjem og helhedsplejeleverandører, der fremgår af plejeoverblikket.

Der er tre ældretilsynsenheder. De er placeret i henholdsvis Gentofte, Silkeborg og Hjørring kommuner.

Hvis du er bekymret med kvaliteten af plejen

Som borger eller pårørende kan du anonymt henvende dig til ældretilsynets Ældrelinje med bekymringer vedrørende kvaliteten af den pleje, du eller din pårørende modtager.

Under hvert plejehjem og hver helhedsplejeleverandør på plejeoverblikket kan du se, hvilken af de tre tilsynskommuner, der fører tilsyn med det enkelte plejehjem eller leverandør, og hvordan du kan kontakte dem.